Så blev det igen tid til et indlæg fra min side. Dette bliver formentlig også det sidste indlæg for en periode. Bloggen her er nemlig en danskopgave som nu er afleveret. Det betyder dog ikke, at jeg ikke vil fortsætte med at skrive indlæg, men det kommer nok også til at dreje sig om andet end danskundervisning. Men eftersom sommeren står for døren, og vi ved alle at det betyder eksamener, går der nok et stykke tid før jeg igen vil berige jer med et indlæg.
Vi blev stillet opgaven at lave et undervisningsforløb, der skulle strække sig over 3-6 uger. Vi havde fået udlevet en fin vejledning, hvori der stod, at skolen lå i en af Danmarks rigeste kommuner, at vi skulle beskrive vores klasse og rammerne omkring eleverne.
Vores klasse (4. klasse) bestod af en god blanding af faglig stærke, faglig svage og elever der lå lidt i midten. Vores forløb foregik over 3 uger, og materialet vi brugte hed LÆS TIL! Vi brugte både tekstbogen, grundbogen og lærevejledningen, hvori der var en masse opgaver til forløbene, for at få eleverne igennem de 3 uger/forløb, omkring skrivning og læsning, vi havde planlagt for dem. Vi brugte samtidig grammatikbogen Ny skriftlig for 4, som eleverne skulle bruge til vores andet forløb.
Disse 3 uger bestod af:
Orienterings-læsning og informerende tekster: Eleverne blev præsenteret for genren, og fik pålagt at læse et par tekster, hvor de skulle læse efter genren orienterings-læsning. Hertil fulgte en skriftlig opgave. Med deres nye viden omkring orienterings-læsning skulle de finde et emne der interesserede dem, læse omkring emnet og skrive en informerende tekst omkring dette.
At referer en tekst: Eleverne blev præsenteret for genren. De skulle herefter læse forskellige skønlitterære tekster og herefter skrive referat. Til forløbet omkring at referer en tekst fulgte en masse opgaveark som eleverne skulle igennem. De skulle herefter selv skrive et referat af nogle tekster fra tekstbogen. Når de var blevet færdige med deres referat, skulle de udfra deres grammatikbog gå teksten igennem for eventuelle fejl. Eleverne måtte vælge et eller flere fokuspunkter i grammatikken, de ville se på i forhold til deres tekst.
Tekstforståelse og analyse: Eleverne blev præsenteret for genren. De skulle herefter lærer at læse mellem og på linjerne. De fik til opgave at læse tekster fra tekstbogen og derefter skulle snakke om hvad der i "virkeligheden" stod.
Alle eleverne lagde selvfølgelig deres tekster ind på den fælles hjemmeside, så de selv og forældrene kunne følge med i forløbene. Det man som lærer skal have for øje, når man laver undervisningsforløb, er den tid man har sat af til det.
Disse forløb vi har lavet kunne nok sagtens have taget en ekstra uge, da der som regel opstår en masse uforudset, som man som lærer er nødt til at tage sig af. Dette har jeg personligt erfaret mig fra min praktikperiode.
Vi kunne måske i gruppen godt have lavet et undervisnings forløb, der drejede sig lidt mere om medier, eftersom det var et fiktivt undervisningsforløb. Vi havde jo derfor ingen computere der drillede eller andet teknologi, der kunne gå ind og sænke tiden i vores forløb. Havde vi skulle ud og undervise i dette forløb, og havde vi skulle bruge en masse teknologi, er dette selvfølgelig også noget man skal tænke over, når man planlægger sit forløb. Teknologien kan drille, og man er derfor nødt til, som lærer, at have noget andet i baghånden.
Jamen, sikke en flid! Interessant læsning. Og godt at se at duer realistisk omkring hvordan det kan gå i virkeligheden.
SvarSletNu er det her jo en blog, og i en sådan må man jo meget gerne bidrage med noget personlig mening, eller nogle refleksioner over fx et materiale. Så det kunne være spændende at høre mere om hvad du egentlig synes om fx LÆS TIL! materialet.
Jeg kigger ind og ser om bloggen kommer med gennem eksaminerne :-)