søndag den 18. marts 2012

Grammatik



Så er det blevet tid til endnu et indlæg fra min side omkring grammatik. :)

Her er lige en opdatering over, hvordan det gik med vores eget undervisningsforløb i grammatik mandag d. 5. marts 2012.

Vi var blevet stillet opgaven at lave et SJOVT undervisningsforløb i grammatik. Tavleundervisning var under alle omstændigheder bandlyst!!!! Vores gruppe havde her udarbejdet et sjovt, kreativt, aktivt og ikke mindst lærerigt undervisningsforløb omkring næsten alt, hvad der rører sig i grammatik. Der blev løbet, læst højt, sat kryds og bolle, helsætning og ledsætning blev fundet og der blev sat komma. I bund og grund var det et rigtig godt forløb...
I teorien var dette undervisningsforløb en rigtig god og anerledes ide, når det kommer til at gøre ellers tung grammatikundervisning sjov. I praksis forholdt det sig dog på en anden måde. Ideen var stadig sjov og kreativ, men pladsmangel gjorde det lidt svært for grupperne at få løbet hen til hinanden. Samtidig var informationerne i forhold til opgaven alt for forvirrende. Disse skulle være meget mere præcise. Det skal dog lige siges at dette undervisningforløb, ville skulle lægge som det sidste i et længerevarende grammatikforløb, en form for aktiv opsummering.
Udover vores undervisningsforløb, havde de andre grupper også givet deres bud på, hvordan man måske bedst  får banket grammatik ind hovederne på eleverne. Alle havde lavet nogle rigtig gode, sjove og udfordrende opgaver. Det har alt i alt været en meget lærerig dag, alt det jeg havde lært omkring grammatik i de forrige timer blev absolut sat på prøve, og jeg har fået en masse gode ideer til, hvordan et undervisningsforløb omkring grammatik kan foregå, når jeg skal ud i enten praktik eller "det virkelige liv".  



Ingen kommentarer:

Send en kommentar